Om initiativet Fracking Rapport Blogs
Politikere Myndigheder Dokumenter Blogs2
Hul i hovedet Vand-vittigt Unge mod fracking The fat lady sings Citater Banker Statoil Totalprotest

MODSTANDERE AF SKIFERGAS BOYKOTTER STATOIL
 
Modstanden mod skifergas vokser og vokser. Og flere hundrede modstandere tilkendegiver, at de nu boykotter Statoil. Det sker, fordi Statoil er underleverandør til Total, som er i gang med en prøveboring efter skifergas i Nordjylland.
 
Af freelancejournalist Ann Bilde (DJ)
 
Statoils tankbiler er de seneste måneder set køre ind på den boreplads uden for Dybvad i Vendsyssel, hvor det franske olieselskab Total er i gang med en prøveboring efter skifergas. Total fik i 2010 licens til at udvinde skifergas i fem kommuner i Nordjylland og 28 kommuner i Nordsjælland, men har opgivet at undersøge om der er skifergas i Nordsjælland.
 
Udvinding af skifergas er forbudt i Totals hjemland Frankrig og i Skotland, Wales, Holland, Bulgarien samt en række delstater og distrikter i USA, Canada, Australien og Tyskland. Herhjemme vokser modstanden blandt borgerne – ikke kun i Nordjylland og Nordsjælland, men i hele landet. Borgerne frygter bl.a., at udvinding af skifergas vil forurene grundvandet og er bekymret over den metangas og radioaktivitet, der bliver frigivet.
 
Modstanden er tværpolitisk. SF, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne gik til valg på ”nej tak til skifergas”. Fem byråd i Nordsjælland har sagt nej. Det samme har foreløbig Aalborg og Hjørring. Der har været demonstrationer i Aalborg, Frederikshavn, Hjørring, Aarhus og København foran Christiansborg.
 
En opinionsundersøgelse, som Greenpeace har fået lavet, viser, at tre ud af fem danskere er imod udvinding af skifergas. Greenpeace har samlet over 40.000 underskrifter ind. Og SF har netop startet deres egen underskriftindsamling mod skifergas.
 
Facebookgrupper som ”Vendsyssel imod skifergas”, ”Total Protest mod skifergas”, ”Hjørring mod skifergas”, ”Skifergas nej tak - Aalborg gruppe” og ”Skifergas nej tak – Frederikshavn” tæller flere tusinde medlemmer.
 
”Jeg tanker aldrig mere hos Statoil”
 
Da modstanderne af skifergas blev opmærksom på, at Statoil er underleverandør til TotaI, benægtede Statoil det i første omgang. Men 23.5. skrev Statoil på deres facebookside:
 
… ”Vi kan i denne sammenhæng bekræfte, at vi leverer brændstof til SMP Drilling, men vi er først for nyligt blevet bekendt med, at SMP Drilling i øjeblikket er underleverandør til Total i forbindelse med deres aktiviteter i Nordjylland.
Det er ikke en del af vores normale forretningsmæssige praksis, at stille indgående spørgsmål til de projekter, som vores kunder er involverede i. Og vi har på nuværende tidspunkt ikke noget grundlag for at konkludere eller tro, at Total gennemfører dette projekt på uforsvarlig vis, men vi vil følge diskussionen om Totals projekt i det nordlige Danmark nøje. Med venlig hilsen //Jane (23.5.)
 
Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at mildne skifergasmodstanderne. En af dem skriver på Statoils facebookside:
 
-Jeg tanker aldrig mere hos Statoil da de leverer brændstof til boretårnet i Dybvad. Tænk jer om inden i poster penge i Statoil og deres andre selskaber.
 
En anden skriver:
 
-Nej - og så længe at i leverer til Total i deres Fracking af Vendsyssel og hævder at I på nuværende tidspunkt ikke noget grundlag for at konkludere eller tro, at Total gennemfører dette projekt på uforsvarlig vis... så skal I nok ikke regne med at få Vendelboerne til at teste eller tanke hos jer.
 
På facebooksiderne for modstanden mod skifergas skriver flere skifergasmodstandere, at de også overvejer at boykotte lokale underleverandører, ligesom de overvejer at skifte til en bank, der er imod skifergas.