Kronik i Nordjyske søndag d. 12. juli 2015 af Knud Lund Kristensen, ingeniør.

LAD OS VÆRNE OM NATUR OG DYREBART DRIKKEVAND 

SKIFERGASBORINGER: Har vi intet lært af, hvad Cheminova gjorde ved høfde 42? Er vore politikere blinde? Når vi nu ved, hvor mange steder skifergasboringer er gået galt, behøver vi så lave de samme fejl her i Danmark, hvor vi med vandmiljøplanerne forsøger at værne om vort drikkevand?

 

Området omkring Dybvad har et rigt dyreliv og et rent vandmiljø. Det ses af de mange døgnfluearter, som lever i åerne i området. Alt dette vand er en slags overfladevand, som løber ud i forskellige små bække i området og som samles i et større vandløb, som løber ud i Kattegat, f. eks . Voer å. Disse vandløb har gennem jorden indirekte forbindelse til de øverste vandførende lag, som kan ses for eksempel ved Dybvad Sø, en gammel mergelgrav, som er en slags kalk, man i gamle dage gravede for at tilføre jorden kalk. Denne mergelgrav har med meget stor sandsynlighed forbindelse til de øvre grundvandslag, kaldet brunt vand. Se længere nede.

 

Et af mange små vandløb, som bør have speciel opmærksomhed, er Ovnstrup bæk. Den ligger ca. 250 m i luftlinje fra boringerne efter skifergas, og der er lavet rørforbindelse fra boreområdet og ned til bækken. Dette i sig selv er en miljøtrussel, fordi et uheld på boreplatformen kan føre overfladevand fra boreområdet ud i bækken, som har indirekte forbindelse med Kattegat gennem Voer å. Dette ser vi dog som det mindst farlige, da det vil være synligt for alle, hvad der sker, når vand og slam fra boreområdet løber ud. Ikke desto mindre skal det her påpeges, at Frederikshavn Kommune har tilladt en rørforbindelse til en bæk som har sit udløb i et Natura 2000-område, område nr. 14. Det er EU-habitatområde og rummer to Fuglebeskyttelsesområder, og er landets længste Natura 2000-område. Det bekymrer os meget, men skaden vil være synlig stort set fra dag et.

 

Der, hvor bekymringerne er størst og skal tages mest alvorlig, er den i starten usynlige udledning fra aktiviteterne i undergrunden. I den her forbindelse er det værd at huske, at området omkring Dybvad også er et område med drikkevandsinteresser. Da Sjælland og til dels Fyn har en større vandindvinding end de bæredygtige ressourcer, der findes i undergrunden, vil der inden længe opstå et behov for " import af vand" fra Jylland, hvis denne udvikling fortsætter. Det skal forstås helt bogstaveligt, for på Sjælland og Fyn er udnyttelsesgraden af drikkevands-resursen over 100 pct. i det meste af området. Det er derfor af største betydning for fremtidig leverance af rent drikkevand til bl. a. hovedstaden, at vi passer meget på vore drikkevands ressourcer i hele Jylland, ikke kun området ved Dybvad.

 

For at forstå den fare, der er for vort grundvand, er vi derfor nødt til at se på hvordan Danmarks undergrund er opbygget og hvordan vandets vej er igennem undergrunden , inden det bliver til enten markvandings-vand eller drikkevand. Meget simplificeret tegnet ser Danmarks undergrund således ud: Skifer er en sten art dannet af ler og mudder, som er presset sammen under meget højt tryk. Mudder og ler er organiske materialer, som under nedbrydning danner skifer gas. Det er i undergrunden af kalk og skifer, at vi finder hovedparten af de forekomster af olie og naturgas, vi har hentet op. Normalt borer man bare ned i kalk lagene, hvor naturgassen ligger i lommer og relativt let kan pumpes op. Skifergassen er derimod bundet i et mere fast segment, og det er derfor nødvendigt at udføre en kemisk proces for at frigøre gassen. Det er det, man kalder fracking.

 

Kan man " bare" være sikker på, at alt forløber, som det skal og kemikalierne, som laver den kemiske proces, bliver i skiferen, er det ikke så farligt. Problemet er bare, at den kemiske proces ikke stopper, når der ikke er mere skifer. Den arbejder videre, så længe den kemiske proces kører. Det er her, det bliver rigtig farligt. For de revner, som dannes af processen, går nogle gange længere ud i det mere porøse overgangslag mellem skifer og kalk. Kommer det først herud, er processen ude af kontrol, og den porøse kalk fører skifer-gassen og kemikalierne videre ud så langt processen kører. Det betyder, at meget giftig og radioaktiv forurening kan ende oppe i grundvandet. Da det er det nedre grundvandsspejl, som rammes først, vil der gå meget lang tid, før skaden konstateres og det er så for sent at gøre noget, for grundvandet er ødelagt.

 

Det skal forstås helt bogstaveligt, for de enkelte grundvandslag har forbindelse med hinanden, enten direkte, eller gennem de lag af sand, ler etc. som adskiller dem. Hvad værre er, at de kalklag, som ligger ned mod skiferlaget, går ud i Kattegat og Nordsøen. Forurening fra en skifergasboring har derfor en mulighed for at vandre helt ud i undergrunden i Kattegat med tiden. Sker det, vil det have meget store konsekvenser, ikke kun for vort drikkevand, men for hele havmiljøet i området. Dette område er det Natura 2000-område, område nr. 14, som jeg har nævnt.

 

Der har været flere røster, som siger, at vi har ikke råd til at lade disse store mængder af energi ligge i undergrunden. Tidligere økonomisk vismand Christen Sørensen siger hertil: " Projektet ligner en lotteriseddel, og det er spørgsmålet, om der overhovedet vil være en økonomisk gevinst i skifergassen". Dvs. Danmark tjener ikke penge på skifergassen. Professor og energiøkonom Jan Bentzen fra Aarhus Universitet siger: " Man skal ikke have høje forventninger i forhold til det statslige provenu, hvis det kommer til produktion af skifergas". Nu er spørgsmålet: Har vi råd til at miste vor drikkevandsressource, som på sigt skal forsyne Fyn og Sjælland med drikkevand? Vil man i København have vand fra udlandet, fordi vi har ødelagt vort eget danske vand?

 

Flaskevand er en sag, en anden er, at landmanden heller ikke kan dyrke markerne eller sælge dyr og mælk til menneskeføde. Hvor skal landmændene få rent vand til at vande marker fra? Hvad med hele industrien i Jylland, som bruger vand. Hvad med Aalborg Portland cementfabrik? Hvis det kridt, de bruger til cementproduktion bliver forurenet, hvor skal de så få kridt fra? Der er ca. 40 km i luftlinje til Dybvad. Har vi råd til at ødelægge vandmiljøet i de indre danske farvande og i de omkringliggende Danske farvande så som Nordsøen? Hvem skal betale for oprydningen, når det er gået galt? Bliver der samlet op til en forsikringsfond, der skal betale for eventuelle følgeskader? Ja, hvordan vil man stoppe processen ude i Kattegat eller Nordsøen når først skifergas og kemikalierne fra skifergasproduktionen er kommet ud i havet omkring os? Har vi råd til det?

 

Hvad er billigst? Stoppe boringen efter skifergas nu, inden vort drikkevand og havmiljø er ødelagt eller på et senere tidspunkt forsøge at udbedre skaderne, hvis de ikke er uoprettelige?

 

Lad os i den forbindelse huske på, hvad Cheminova gjorde ved høfde 42 og hvad det har kostet at rydde op indtil nu, for der er vi ikke færdige med at udbedre skaderne fra fortidens dumheder. Når vi nu ved, hvor mange steder skifergas boringer er gået galt, behøver vi så lave de samme fejl her i Danmark, hvor vi med vandmiljøplanerne forsøger at værne om vort drikkevand? Hvis vi sammenligner den mængde kemikalier som Cheminova udledte ved høfde 42, så er det ingenting i forhold til, hvad fracking genererer af affald og overskydende kemikalier som forbliver i undergrunden. Vil du betale for Totals svineri?

 

Når vi nu ved, hvor mange steder skifergas boringer er gået galt, burde vi så ikke lige bruge vores sunde fornuft. Specielt se i lyset af at EU parlamentet vil forbyde fracking inden for EU, som Danmark er en del af. Lad os værne om vore dyrebare grundvand og så få stoppet de boringer en gang for alle. Det skylder vi vore børn og børnebørn og deres efterkommere. Det bliver dem, som skal leve med konsekvenserne og regningen for vore fejl på samme måde, som vi i dag må betale oprydningen efter Cheminova. Når vi nu ved, hvor mange steder skifergasboringer er gået galt, behøver vi så at lave de samme fejl her i Danmark? 

Se også debatten her: Pesticider dræber smådyr i vandløb
http://ing.dk/artikel/pesticider-draeber-smaadyr-i-vandloeb-178095