BANKERNES HOLDNING TIL SKIFERGAS Selvom flere og flere danskere er imod skifergas, forholder pengeinstitutterne sig passive. Freelancejournalist Ann Bilde
Har dokumenteret: Selv om flere og flere danskere er imod skifergas, forholder de fleste banker sig passive.
Den nordiske storbank Nordea er skeptiske over for skifergas. Merkur Andelskasse er af principielle årsager imod skifergas. Karl Jonsen udtaler: - ”Vi gør det muligt for bankkunder at investere deres opsparing, så de undgår kul, olie og gas – herunder også skifergas. Det er en dårlig investering for de omgivelser, vi skal leve i, og derfor er det af princip ikke en god investering”. Nordeas skepsis fremgår af selskabets 2014-rapport for etiske investeringer. Her skriver banken, at man blandt andet er bekymret for gassens frigivelse af metangasser. Selvom skifergassen er en CO2-fattig gas, så udleder den op mod 30 gange mere metan end konventionel gas, og fordi metangassen er en meget mere aggressiv drivhusgas end C02, så stiller banken sig tvivlende over for skiferens legitimitet som erstatning for andre fossile energikilder.
- "Selvom naturgas udleder mindre CO2 ved afbrænding end andre energikilder, så kan der stilles spørgsmålstegn ved, om det virkelig er den overgangs-energikilde, vi bør søge at bruge," skriver banken.
Banken mener også, at det ellers indvarslede skifergas-eventyr kan blive afblæst mange steder i verden på grund af vandmangel. De fleste banker har ingen holdning til skifergas. En forespørgsel foretaget blandt de danske banker viser, at de fleste ingen holdning har til skifergas. Det gælder bl.a. de lokale banker i Nordjylland, der er det område, hvor der først skal udvindes skifergas i Danmark. Nordjyske Bank svarer: - ”At banken af principielle grunde ikke forholder sig til skifergas”. Sparekassen Vendsyssel svarer: - ”Vi kender desværre ikke tilstrækkelig til sagen, og kan derfor ikke udtale os”. Direktør Villy Sørensen i Dronninglund Sparekasse svarer: - ”Vi har ikke forstand på det og har ikke sat os nok ind i det til at have en klar holdning til det”. Spar Nord har heller ingen holdning til skifergas. Pressechef Leif Lind Simonsen svarer: - ”Vi har i Spar Nord ikke fundet anledning til at definere en specifik og i investeringssammenhæng handlingsanvisende politik eller holdning på området. Men når det er sagt, er vi naturligvis opmærksomme på debatten om skifergas i almindelighed.” Jyske Bank har heller ikke en holdning til skifergas. De svarer: - ”Jyske Bank har imidlertid ikke en officiel holdning til skifergas”. Fra Arbejdernes Landsbank udtaler Jesper Bjerrehus: - ”Ift. Skifergas har vi pt. ikke nogen specifik politik”. Andre banker har en holdning, men siger ikke nej til skifergas. Det drejer sig bl.a. om Nykredit. De siger: - ”Vi er meget bevidste om fracking-metodens udfordringer. Såfremt et olieselskab udviser den rette årvågenhed, så kan vi acceptere, at et olieselskab anvender denne metode”. Og Danske Bank svarer: ”Udvindingen af skifergas er et område, vi følger tæt set i lyset af de potentielle negative miljømæssige konsekvenser. … Vi forventer at de selskaber der er involveret i aktiviteter forbundet med skifergas udviser den nødvendige miljømæssige påpasselighed således at international principper på området ikke overtrædes”. |