af Birte Fuentes, Gitte Brønnum Andersen, Anna Dorthe Bertelsen, Elizabeth Thomsen, Martin Spang Olsen og Thomas Meinert Larsen

Dette indlæg er et svar på kronikken i Jyllands-Posten den 19.05.2015 Som svar på Ole Bjørstorp (OB) og Susanne Juhl (SJ)’s kronik (”Ro på – det er blot et hul i jorden”,JP 19/5-15) må vi i al fremsommelighed gøre opmærksom på, at nej, Dybvad-sagen er ikke bare, som forfatterne påstår, et (uskyldigt) ”hul i jorden”. Fracking forvolder uoprettelige problemer både økonomisk og økologisk.

Total, har været dømt for korruption og er fornyligt atter blevet trukket i retten igen i Frankrig. Naturligvis blev OB og SJ ikke præsenteret for af de mange fracking-sites i USA, som har skabt store problemer. De behøvede de egentligt heller ikke, for vidnesbyrd fra indbyggere verden over kan findes meget nemt og hurtigt på internettet. Søg f.eks. efter”List of harmed” eller find filmen ”Voices from the gasfields”.

OB og SJ bruger et besøg i USA til at anskueliggøre, at udfordringerne i relation til skifergasindvinding i Danmark kan løses, fordi vi i Danmark har ekspertise, regler og erfaringe, som tilgodeser mennesker og miljø. I lyset af de mange ekspertudtalelser fra hele verden, der konkluderer, at fracking ikke kan foretages sikkert for miljøet, samt denovervældende dokumentation, der bekræfter uoprettelige skader på drikkevand, luft, jord, bygninger, vejnet, mennesker og dyr, virker den postand ikke videre troværdig.

Naturligvis har Frankrig, som er et berømt landbrugsland med en overvældende lang liste af prisbelønnede og højt skattede fødevareprodukter, stoppet fracking i sin vorden. Vi fremstiller ikke Camembert eller Champagne i Danmark, men vi har rent drikkevand, et velrenommeret sortiment af landbrugsprodukter, som vi eksporterer og et meget værdifuldt grønt image verden over, som vi er ved at miste mere og mere for hver dag, boringen i Dybvad ikke stoppes.

OB og SJ skriver bl.a. ”...fuldstændig samme teknik, som anvendes i den danske del af Nordsøen”. Det er på ingen måde samme teknik. I Nordsøen er der tale om indvinding fra kalklag og sandstenslag, hvor gas og olie indvindes på samme måde som hos f.eks. olieselskabet Perenco i Poole Harbour (verdens næststørste naturlige havn). Den teknologi er ikke skiferfrakturering, men udføres med vha. vand uden farlig tilsat kemi.

Længere nede skriver OB og SJ: ”...som skal beskyttes lige så godt som drikkevand på land”. Det ses af den yderst ukvalificerede VVM redegørelse, at det er tilladt at udlede fortyndede kemikalieblandinger i Ovnstrup bæk. Den kemikalieblanding som forbliver i jorden (0,5% af 19 millioner liter vand), vil før eller senere komme i forbindelse med grundvandlag og forurene. Et stort flertal af forskere verden over er enige om, at allefracking-brønde vil lække over tid, og der er overvældende dokumentationen for, at det allerede sker mange steder.

”Klima- og energiministeren forsøger at lægge den danske skifergas i graven, før den overhovedet er blevet født.” Ifølge OB og SJ modsætter alle sig åbenbart skifergas. Desværre er det stik modsat; skiftergas bliver listet ind ad bagdøren, før eksperterne overhovedet har nået at udtale sig.

Og oven i de mange miljøproblemer har fracking endda vist sig at være en super dårlig forretning (når man ser bort fra gevinsten ved børsspekulation). Selvom fracking-teknikkerne har været kendt i årevis, er det den høje oliepris (samt det faktum, at der hele tiden bores nye brønde), der har gjort dem tilsyneladende rentable. For hver dollar, de amerikanske fracking-selskaber tjener pt., har de halvanden dollar i udgifter og udgifterne er støt stigende.

”Frederikshavn Kommunes krav om en fuld VVM-redegørelse forud for en prøveboring.” Hvis bare, der havde været udarbejdet en fuldt kvalificeret VVM, var projektet såmænd aldrig begyndt. Hvad er i det hele taget ideen i at prøvebore, når indvindingen tilsyneladende ikke kan ske økonomisk og miljømæssigt forsvarligt?

”Der er gennem tiden foretaget mere end 100 dybe boringer på land i Danmark”. De dybe boringer, der henvises til, har forhåbentligt ikke haft forurenende karakter. Og på baggrund af de seneste erfaringer med både politikere, investorer, bagmænd og medier, skal danskerne forlange langt mere professionalisme, åbenhed og kontrol med lignende projekter, fordi tilsyneladende ikke automatisk inddrages økonomiske eller miljømæssige forsigtighedsprincipper.

”...og derfor også uden debat om, hvorvidt det skulle indgå som en del af Danmarks energipolitik.” Tja - fra alle verdenshjørner, hvor fracking har fundet sted, advares Danmark på det kraftigste om at lade skifergassen blive i undergrunden. Og det til trods for, at fracking-industrien overalt i verden har travlt med at give sundhedsmyndigheder og skadevoldte naboer mundkurv på.

”Dansk produktion af skifergas vil øge Europas rådighed over naturgas, som forhåbentlig kan reducere anvendelsen af langt mere forurenende kul og brunkul”. Forfatterne har ikke har taget højde for metanudslip i forbindelse med fracking, som er op til 105 gange (!) mere potent end CO2 som drivhusgas. Fracking er dermed en værre klimasynder end kul. Desuden er kuludvinding fortsat ufortrødent i USA gennem hele fracking-eventyret – nu blot for at blive eksporteret til ulandende.

Klimapollitisk får dansk fracking heller ingen effekt, for brøndene tørrer alt for hurtigt ud til at have politisk effekt (efter 3 år er 90% typisk tømt).

”..hjælpe til med at opbygge erfaringer med skifergas på europæisk jord, så Europas gasforsyning kan styrkes.” Der er desværre allerede katastrofale erfaringer med fracking verden over, og følgelig er fracking da også blevet forbudt i lande som Frankrig, Bulgarien, Skotland, Wales og Hawaii samt i staterne New York, Texas, Colorado, Californien, Pennsylvania, Pittsburgh, Philadelphia, Washington D.C., Ohio og Maryland.

OB og SJ gør sig lystige over, at mange danskere så inderligt protesterer. Vi protesterer over, at der fortsat er et boretårn Dybvad. Vi forudser endnu en miljøkatastrofe, og vores ønske er, at alle licenser til efterforskning af hydrocarboner tilbagetrækkes, at boringen i Dybvad stoppes straks, og at eventuelle skader, der allerede er forvoldt, udbedres.

Der findes ingen dokumentation for Fracking-branchens og skifergas-fortaleres påstande om at ”skifergas er en god forretning” for samfundet. Ingen har lavet en redegørelse for samfundets samlede indtægter og udgifter ved produktion af skifergas i Danmark.Tværtimod ser det snarere ud til, at udvinding af skifergas bliver en stor omkostning for samfundet. Desuden dirigeres tid, ressourcer og penge bort fra den langsigtede omlægning af dansk energiforsyning til vedvarende energi.

Nedenstående følger en række spørgsmål, som vi ikke finder besvaret i den verserende debat:

Hvem betaler for analyser af drikkevand, før, under, efter produktionen?

Hvem betaler for de anslåede 300-400 km transmissionsledninger, som vil kræves, hvisgasproduktionen skal kunne tilsluttes til det eksisterende danske gasnet?

Hvem betaler for ødelæggelserne på infrastrukturen som følge af den øgede transport? Skifergasudvinding kostede Texas 4 mia. USD pr. år, inden de forbød fracking.

Hvem betaler udgifterne, hvis den lokale drikkevandsforsyning ikke kan opretholdes pga. udvindingens enorme vandforbrug (ca. 18 mill. grundvand pr. frack) eller forurening?

Hvem betaler for behandling og skader på på mennesker og dyr i de berørte områder?

Hvem betaler omkostningerne i forbindelse med lys- og støjforurening i de berørte områder? Skifergas-industri påvirker erfaringsmæssigt lokalmiljøet med lys, lugt og larm, som medfører ubehag og gener.

Hvem betaler for håndteringen af affaldet – herunder det radioaktive affald fra produktionen? Det er ikke noget, vi har erfaring med i DK.

Hvem betaler for oprydning, reparation og eventuelle erstatninger efter de uheld og jordskælv, der erfaringsmæssigt følger i frackingens fodspor?

Hvem betaler for faldet i ejendomspriserne hos de berørte husstande?

Hvem betaler den enorme sagsbehandling, som udvikling af skifergas-industri må forventes at kræve?

Betales der ’drivhus-skat’ svarende til prisen på det europæiske CO2-kvotehandelsmarkedfor udslip af metan til atmosfæren?

Disse og mange andre spørgsmål gør fracking til meget mere end en sag om ”et hul i jorden”. Skal Dybvad-sagen kaldes noget, må det være ”hul i hovedet”. Fracking er et dyrt, farligt og energipolitisk ineffektivt eventyr, som DK bør holde sig for god til.