Om initiativet Fracking Rapport Blogs
Politikere Myndigheder Dokumenter Blogs2
Formål Status Advokater og sager Netværk Hvem er vi?
Skifergas dræber miljø og landbrug. Jagten på skifergas risikerer at medføre danmarkshistoriens største menneskeskabte miljøkatastrofe. Amerikanske universiteter har bevist, at allerede få år efter at der bores, siver der radioaktive svovlforbindelser, tungmetaller og kemikalier op fra undergrunden. Disse ødelægger landbrugsjord og virker dræbende på alt levende. Flere steder i verden nægter mejerierne at købe mælk fra de skifergas-ramte landmænd, da mælken er giftig for mennesker at drikke. Vi har indtil videre kun set toppen af isbjerget, for boringerne er forseglet med porøst beton, som nedbrydes over tid. Forskerne har påvist at boringerne konstant bliver mere utætte, og at områderne rammes af mindst ti gange så mange jordskælv. Vil vi virkelig forvandle Nordjylland til en stor kemikalielosseplads hvor vores børn fremover skal købe flaskevand, hvor vandet i vandhanen ikke kan bruges til hverken bad eller tøjvask og hvor de skal leve i frygt for jordskælv? Tungmetallerne og kemikalierne nedbrydes ikke, men går ind i naturens kredsløb, og havner over tid i dit spisekammer og i dit drikke-, vaske- og badevand. Danske vismænd og professorer fortæller os at staten antagelig ikke tjener en krone på projektet. Vi tolker dette som, at vi er på vej til at forære dele af Nordjyllands miljø til ukendte pengemænd, på samme måde som vi forærede dele af DONG til Goldmann Sachs. For os er det ubegribeligt, at ledende embedsfolk og politikere kan forholde sig passive i denne sag. Hvis vi ikke kan få politikere og beslutningstagerne i tale på anden måde, så må vi gå rettens vej, så vi kan få stoppet dette vanvid. Vi gør dette i ansvar over for Danmarks natur og kommende generationer.
 
Vores formål er at rejse kapital til at lægge pres på myndighederne, for at stoppe boringen i Dybvad (DETTE ER LØST 18/8-2015), og hvis dette ikke virker, at få domstolene til at kende udvindingen ulovlig.
 
Metode
1. Involvere advokater, som kan formulere en strategi for at stoppe boringerne i Dybvad.
2. At finde huller i de udstedte miljøgodkendelser, og at presse myndighederne og politikere til at stoppe udvindingen.
3. At bruge medierne til at oplyse om ulovlighederne og modstanden.
4. Hvis de nævnte punkter ikke virker, vil vi anlægge sag ved domstolene.
 
Vi har stoppet indsamlingen 18/8-2015 og vi arbejder nu frivilligt for at få fracking forbudt i Danmark. Advokatfirmaet Plesner er klar til at give modstand ved evt. nye fracking-ansøgninger i Danmark og deres arbejde medvirker til at få fracking forbudt i Danmark. Læs mere under Status