Kommentarer til "Hvidbog"

I dag (13/8-2015) udgives 2. udgave af bogen "Skifergas i Danmark?". Bogen lanceres i Ålborg af Frederikssund Klimaforening. Bogen er et prisværdigt forsøg på at beskrive skifergasproblematikken i Danmark på en afbalanceret måde. Det værdsætter vi i Stop Skifergas NU.

Når dette er sagt, er det dog vores opfattelse i Stop Skifergas NU, at bogen ikke giver en fyldestgørende redegørelse for processen, hvorved man indvinder skifergas: "Hydraulisk frakturering" (fracking). Vi havde gerne set, at man havde brugt flere ressourcer på at forklare denne miljømæssigt stærkt betænkelige indvindingsmåde.

Hvad er overhovedet meningen med, at vi, med et så skævt udgangspunkt, kalder til debat om en teknologi, som bliver forbudt i flere og flere lande, med denne bog, som ikke giver hverken politikere eller borgerne i landet et korrekt billede af, hvor de alvorlige problemer, som bør belyses, ligger?

Og så er skifergas, stik imod hvad bogen siger i sin indledning, ikke nogen god forretning, men er blevet fremmet ved statsstøtte i USA, hvor der er investeret ca. 1,5 dollar for hver dollar tjent.

Efter at have gennemlæst Jeres flotte Hvidbog har jeg valgt at dele mine kommentarer - undren med Jer. Jeg håber meget i vil tage jer tid til, at læse hvad jeg har skrevet, navnlig det sidste afsnit.

Overordnet set synes jeg, det er en flot hvidbog, jeg sidder dog tilbage med følelsen af, at i syntes at fracking er ufarligt og en god ide samt, at de farer, vi påpeger er overdrevet. Jeg formoder dog ikke, det er jeres hensigt / mening med hvidbogen.

Bogen er på ca. 47 sider med fakta. De faremomenter der er ved skifergasudvinding drukner i snak og historie fortælling. Da jeg var nået til side 20 var jeg træt og gad egentlig ikke læse resten for jeg følte at det billede i tegner med hvidbogen er rosenrødt og med holdningen " hvad er det for spøgelser man ser ".

Jeg savner en konklusion - resume forrest i hvidbogen. Jeg mangler en mere tydelig belysning af de farer der er ved forurening af vort grundvand som jo kommer luskende nede fra eftersom vandet ligger over, der hvor gassen udvindes. Hele den biologiske problematik med at der er mikroorganismer der nede som er i stand til at omsætte / fordøje beton og jern så de rør og beskyttelses-foringer i boringen med tiden ædes op nede fra. Det ved man fra USA og Australien. Det er meget kort nævnt men slet ikke tydeligt nok set i forhold til den fare det udgør både for naboer men faktisk for menneskeheden som helhed. Man ved ikke ret meget om disse mikroorganismer. De udslip der har været i USA og Australien beretter dog om, at disse mikroorganismer ikke dør når de kommer op i vores noget mere kolde klima. Så er der flere steder hvor indholdet direkte er forkert, se nedenfor i min gennemgang.

Mit råd er : Overvej om den skal udgives. Skal den udgives bør den så ikke lægges i et omslag som præcisere disse problematikker for at undgå, at Danmarks befolkning tror at fracking er ufarligt.

Side 6. Der står at udvindings-selskaberne skal betale 64 % skat af deres overskud. Det er også korrekt men mere skræmmende er at underskuddet fra foregående år kan fratrækkes. Det betyder i praksis at da man skal lave en masse undersøgelser som ikke giver overskud kan man med de danske skatteregler "begrave" overskudet, så man ikke betaler skat. Der ud over er momsreglerne skruet sådan sammen, at man kan dræne statskassen herigennem ved at få moms tilbage.

Side 9. Boret støder på en lomme med gas / olie under højt tryk. Der står at boremudderet forhindre at gassen / olien pludselig strømmer op i et Blow out. Det kan boremudderet kun indtil trykket er større end i boremudderet. Det er et kendt problem at der kan opstå blow out. Det er derfor at man monterer et system som skal aflaste borerøret ved blow out. Det er monteret i Dybvad, så hvis det ikke er nødvendigt hvorfor er det så monteret?

Side 10 Boremudderet pumpes op og de radioaktive spåner deponeres. Har man sikret sig at Norge virkelig vil tage imod det affald eller er det bare endnu en tom påstand fra Totals side.

Side 12 + 13 I nævner at man pumper vand blandet med kemikalier = fracking væske ned. For det første så er det forkert at sige at væske ved 120 drg. C er væske. Det er det kun så længe det er under det enorme tryk. Så snart " væsken" kommer ned i tryk er den ikke kun almindelig damp men overophedet damp, da den er over 100 drg. C. Den er ekstremt farlig, da den indeholder bl.a. Tetrakis Hydroxymethylphosphonium sulfate og acetaldehyd. Det er to stoffer, som ikke bare er almindeligt farlige, de er extremt farlige ved denne temperatur og tryk.

Side 16. Når udvindingen stopper, forsejles boringen osv… Nu er det kendt at mikroorganismerne æder beton og jern, hvis de ikke får flere kemikalier hele tiden. I USA må man hvert 5 år tilføre kemikalier for at holde organismerne i ro. Det billede, I tegner er ikke korrekt. Man kan ikke lukke en boring, som I beskriver det med den teknologi vi kender i dag. I skriver at man kan bortskaffe fracking væske ol. Ved at pumpe det ned igen. I nævner slet ikke, at de kemikalier, man pumper ned, vil arbejde videre og derved udgøre en enorm miljø risiko for, hvad der er omkring dem.

Side 17. Gas er kompliceret at lagre… De rørinstallationer, der skal laves for at transportere gassen : Hvad koster det og hvem skal betale de anlægsudgifter. Hvad gør man med rørene efterfølgende når produktionen stopper? Hvem betaler for oprydningen? I påstår, at der kun er få udgifter ved minimal udvinding. Det er noget af en påstand og ikke det man kender fra virkeligheden. Det er netop derfor, at der skal være en meget stor forekomst, for at det kan betale sig, for udgifterne er store i mange år, ikke mindst alm. vedligeholdelse.

Side 31. Forbrug af vand og kemikalier. I skriver, at når bare kemikalierne er fortyndet nok, så skal de ikke klasificeres. Det er også korrekt. Der er dog det problem, at man kan ikke tale om grænseværdier for de fleste af disse stoffer. De ophober sig i fødekæden. Da vi er sidste led, så hjælper det ikke ret meget, at vort korn er vandet med vand som indeholder disse stoffer under grænseværdien. Det hjælper ikke, at vore grise har drukket vand med disse stoffer, som er under grænseværdien, for den samlede ophobning, gør at vi i sidste ende dør af den samlede koncentration, også selv om vi drikker vand med en meget lav grænseværdi. Drikker vi nok - så er der på et tidspunkt ophobet så meget i vore kroppe, at vi dør af det. Det er kun et spørgsmål om en hurtig død eller en lang pinefuld død. Boremudderet - det indeholder altså også de før omtalte mikroorganismer som spiser jern og beton.

Side 34. Hvad sker der med de radioaktive stoffer? Risø slås stadig med at finde nogle som vil og kan opbevarer den lille mængde fra forsøgsreaktoren. Der er ingen som vil have det. Hvem skulle så ville modtage endnu mere fra en skifergasproduktion…

Side 37. Kemiske risici. Stofferne er som tidligere nævnt lige farlige, selv om de er fortyndet. Du dør bare langsommere af den fortyndede udgave !!! Side 38 Ovnstrup bæk har indirekte forbindelse med Kattegat gennem Voer å. Voer å har sit udløb i Kattegat midt i et Natura 2000, område nr. 14. Det er EU-habitatområde og rummer 2 Fuglebeskyttelsesområder, og er landets længste Natura 2000-område.

Side 42 Det er ikke korrekt, at fracking ikke skaber jobs. Det gør det, men ikke danske. Der er ikke ret mange, som tør - vil arbejde med det, selvom lønnen er god. Det er rigtig, at det er primært eksperter på området, som får arbejdet. Nu er der bare det lille problem at så mange eksperter på området, er der ikke. Det betyder, at man er nødt til at ansætte folk med ringe eller ingen erfaring. Specielt de steder, hvor indtjeningen er lav, vil man anbringe dem med mindst viden, som så må trække på andre kollegers specialviden en gang i mellem. Dagligdagen vil være styret af folk med begrænset viden og det udgør en kæmpe risiko for fejl. Ny viden. Her burde I nok også komme ind på, at mange bliver syge af at bo omkring en boring.

Et andet kapitel er, at det miljø man skaber, når man borer så langt ned i undergrunden og så "bedøver mikroorganismerne ", dem som kan spise - fordøje jern og beton og sikkert mere, vi bare ikke kender til endnu. Det miljø er et super væksthus for super bakterier. Den dag boringen "lukkes " eller forsegles eller hvad de nu kalder det. Man kan nemlig ikke lukke hullet 100 % tæt for evigt med den teknologi, vi råder over i dag.

Der bliver ved med at komme boringer rundt om i verden, som har været 100 % tætte, men pludselig ikke er det længere. Man glemmer, at bakterier også har evnen til at blive immune over for de giftstoffer, vi hælder ned i hovedet på dem. Hele problemstillingen med mikrolivet i jorden og de svovlbrinteproducerende bakterier er fuldstændig overset i denne diskussionen om skifergasudvindingen og boringer i meget store dybder. Vi leger med nogle organismer som vi ved alt for lidt om, hvad de kan gøre ved os. Et er, at de kan fordøje jern og beton, men de kan også ændre ph værdierne voldsomt i vore jordlag. Når først de er begyndt at vandre op udenfor foringsrøret og betonforingerne, så er der frit spil. Lidt for meget frit spil helt op til vort grundvand. Ja så langt mikroorganismerne ønsker det.

Et er at grundvandet kan blive forurenet med fracking væsken, noget helt andet er at disse mikroorganismer også kan forurene vort grundvand. Det næste er den radioaktivitet der er i det boremudder og spildevand. Det er som om at bare værdierne er små nok så tror man, at det er ufarligt. Samspillet med disse kemikalier. Hvad med det når først de havner i naturen? Det er kendt inden for branchen at mellem 20 - 50 % af fracking væsken tilbagestrømmer og er dermed spildevand. Det betyder også at mellem 80 % og 50 % bliver nede i de omkringliggende lag. Disse tal er oplyst af Total selv 22 maj 2014. Hvad med denne forurening? Jeg har tilladt mig at vedhæfte min kronik bragt i Nordjyske både som PDF men også som Word dokument. Kan i bruge den til noget, ja så er I velkommen. Vi kæmper jo for samme sag. I kunne jo stille spørgsmålet : Er vore beslutningstagere blevet klogere eller vil de forgifte vort land?