Økonomi
Fracking er en dårlig forretning. Selvom fracking-teknikkerne har været kendt i årevis, er det den høje oliepris, der har gjort dem rentable – og nu altså urentable. For hver dollar, de amerikanske fracking-selskaber tjener pt., har de halvanden dollar i udgifter (og udgifterne er støt stigende).

Først når/hvis olieprisen igen kommer over 120 USD tønden, kan der igen blive tale om overskud. Og hvis de såkaldte eksternaliteter (i form af ødelagt infrastruktur og miljø) også skulle dækkes ind, ville det kræve en pris på mindst 150 USD tønden, hvilket formentlig aldrig kommer til at ske.

Energipolitik

Energimæssig uafhængighed er et vigtigt incitament for fracking over alt på Jorden. Imidlertid ser denne fordel ud til at være en meget stakket frist – hvis ikke ligefrem en misforståelse. Brøndende tømmes nemlig for indhold i løbet af ganske få år (typisk falder udbyttet med 70% allerede første år). Efter tre år er der ofte under 10% tilbage. De støt stigende grafer over udbyttet, som man stadig ser i USA, skyldes det såkaldte røde dronning-syndrom. som betyder, at ’man skal løbe hurtigere og hurtigere for at blive på samme sted’ - dvs. at man i et stigende tempo skal lave nye boringer for ikke at få et samlet fald. Hvis man undersøger kurven for hver enkelt boring, vil man se de samme bratte fald på 70% det første år overalt. Og det bør bemærkes, at selv nu, hvor udbyttet i USA topper med de allerstørste forekomster (fra Bakken, Eagle Ford og Barnett) er landet stadig netto-energiimportør.

Ressourcer fra fx universiteterne i form af projekter, undervisning og deraf følgende kandidater (fx ingeniører) vil få fokus på skifergas og dermed vil der være mindre fokus på udvikling af vedvarende energikilder. Når skifergas ressourcerne er opbrugte risikerer Danmark, at stå uden en løsning på energiproblematikken i form af vedvarende energi eller, at andre lande har fundet løsninger, som Danmark bliver nødt til at købe, fordi vi ikke har været med i udviklingen.

 

Hvem betaler for analyser af drikkevand, før, under, efter produktionen?

Hvem betaler for de anslåede 300-400 km transmissionsledninger, som vil kræves, hvisgasproduktionen skal kunne tilsluttes til det eksisterende danske gasnet?

Hvem betaler for ødelæggelserne på infrastrukturen som følge af den øgede transport?

Skifergasudvinding kostede Texas 4 mia. USD pr. år, inden de forbød fracking.

Hvem betaler udgifterne, hvis den lokale drikkevandsforsyning ikke kan opretholdes pga. udvindingens enorme vandforbrug (ca. 18 mill. grundvand pr. frack) eller forurening?

Hvem betaler for behandling og skader på på mennesker og dyr i de berørte områder?

Hvem betaler omkostningerne i forbindelse med lys- og støjforurening i de berørte områder?

Skifergas-industri påvirker erfaringsmæssigt lokalmiljøet med lys, lugt og larm, som medfører ubehag og gener.

Hvem betaler for håndteringen af affaldet – herunder det radioaktive affald fra produktionen?

Det er ikke noget, vi har erfaring med i DK.

Hvem betaler for oprydning, reparation og eventuelle erstatninger efter de uheld og jordskælv, der erfaringsmæssigt følger i frackingens fodspor?

Hvem betaler for faldet i ejendomspriserne hos de berørte husstande?

Hvem betaler den enorme sagsbehandling, som udvikling af skifergas-industri må forventes at kræve?

Betales der ’drivhus-skat’ svarende til prisen på det europæiske CO2-kvotehandelsmarkedfor udslip af metan til atmosfæren?