Bragt i Information d. 18. juli

 

 

Danmark er eksemplarisk. Sådan spiller musikken sødt, når vi år efter år ligger i toppen af diverse demokrati- indeks. Men vores demokratiske selvopfattelse er blevet en sovepude. Kun få insisterer på at stille spørgsmål ved politikernes arbejde, og før vi ved af det, leger Danmark ’jorden er giftig’ med det franske gas- og olieselskab Total.

 

I 2010 fik Total, med VK-regeringen og den daværende energiminister Lykke Friis (V) ved roret, efterforsknings- og udvindingstilladelse i Danmark. Den 7. juli 2015 afslørede TV2 Nord, at Energistyrelsen hverken havde nævnt skifergas eller den risikofyldte udvindingsmetode frackingfor Folketingets Energi- udvalg før afstemningen i 2010. Energistyrelsen snød også EU, der har stillet en række minimumkrav til medlemslande, der ønsker at udvinde skifergas. Medlemslandene skal blandt andet svare på, om der har været fuld offentlighed omkring de nationale projekter.

 

Energistyrelsen løj. De havde valget mellem at svare: »Ja«, »Nej« eller »Delvist«. Styrelsen valgte at svare: »Ja«.

 

 

Udvindings- og efterforskningstilladelsen har givet Total et smuthul til 12 pct. af den danske undergrund i hele 30 år. Total har været i gang med prøveboringer i Dybvad i Nordjylland siden sidste vinter.

Nordjyderne er bekymrede, og det med god grund. De frygter, at Total, selvom det ikke er nævnt i tilladelsen, også vil testfracke. Testfracking forårsager frackingrevner, der er omkring 100 meter dybe. Revner, der vil forurene vores grundvand med giftstoffer fra frackingvæsken og radioaktivitet fra skiferet.

 

Fracking vil have katastrofale konsekvenser for både den danske befolkning, vores grundvand, vores landbrug og vores omkringliggende natur og klima. Skifergasboringerne udleder nemlig metan, som bidrager 25 gange mere til drivhuseffekten end CO2. Gemmer gassen sig i undergrunden, mangler Total kun en enkelt miljøtilladelse fra Miljøstyrelsen, før udvindingen af gassen begynder.

 

Ifølge det amerikanske nyheds- og markedsdatabureau Bloomberg giver en overvejende del af skifergasbrøndene underskud, og det er før, konsekvenserne medregnes. Sidste år brød en af Statoils boringer i staten Ohio i brand. 70.000 fisk døde, nærmiljøet blev ødelagt og 24 familier fra området måtte flygte fra hus og hjem.

 

Hvis vi tillader Total at blive i Danmark, vil et tilsvarende scenario kunne udspille sig. Politikerne kunne have taget ved lære af problemerne i USA, men det gjorde de ikke, og Total havde ikke boret i mere end én dag, før de brugte kemikalier, de ikke havde tilladelse til. Deres argument var, at det var de nødt til.

 

 

Med skifergas er det knald eller fald. Når først skaden er sket, og vores drikkevand er forurenet, kan det ikke gøres om. Der er ingen fortrydelsesret. Alligevel har flere politikere givet udtryk for, at de ikke er interesserede i at stoppe Total. Tidligere Miljø- og klima-minister Rasmus Helveg (R) udtalte 18. maj i år, at det er umuligt at ophæve de licenser, der allerede er blevet givet til Total. Han mener, at en ophævelse vil hæmme investeringslysten for udenlandske virksomheder, og Danmark risikerer, at Total søger om erstatning, hvis licensaftalen trækkes tilbage. Men skal vi prioritere vores drikkevand eller samarbejdet med Total? Selv hvis Danmark skulle betale et engangsbeløb i erstatning til Total, ville det være småpenge sammenlignet med omkostningerne ved et Danmark uden rent drikkevand.

 

Når boretårnet dundrer ned i Nordjydernes undergrund, og mange familier deroppe ikke kan sove om natten, ser det sort ud herhjemme, men retter vi blikket udenlands, er der stadig håb. Regeringer i flere lande har sat punktum, før det gik galt. På grund af massiv folkelig modstand har lande som Skotland, Holland, Bulgarien, Wales, Rumænien, to delstater i Tyskland, en række distrikter i Canada og Australien, mange delstater i USA og Totals eget hjemland, Frankrig, vedtaget et forbud mod fracking til at udvinde skifergas.

 

Skal vi være progressive, bør vi undersøge alternativer til skifergas, som ikke ødelægger og forurener vores undergrund og drikkevand. Senest har Enhedslisten foreslået den alternative metode geotermi, som Island får al sin energi fra. En metode som Energistyrelsen og direktør for Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, hilser velkommen. Men, som med så mange andre kampe, kan venstrefløjen ikke vinde kampen mod Total alene. Nu er det op til os, borgerne, og spørgsmålet er simpelt: Tør vi spille hasard med vores og fremtidige generationers drikkevand, landbrug og det globale klima? Valget er vores. Så lad os sammen vise, at oplysning og demokrati kan sejre. Legen med Total må høre op, vores jord må ikke blive giftig.